Skip til hoved indholdet

Hyllingebjergstenen

Hyllingebjergstenen

Du kan opleve stenen med de 3000 år gamle helleristninger på Biblioteket i Frederiksværk.

 

Hyllingebjergstenen er en helt unik bronzealdersten, med 3000 år gamle velbevarede helleristninger. Den blev fundet på Hyllingebjerg et par km. vest for Liseleje i 1983.

 

Stenen lå fremme nogle år på Hyllingebjerg, men det blev efterhånden klart, at det unikke fund skulle beskyttes, hvis stenen skulle bevares for eftertiden. I 2001 blev stenen derfor restaureret.

 

Fra 2005 opbevarede Folkemuseet i Hillerød stenen i et magasin, men en gruppe entusiastiske borgere, "Hyllingebjergstenens venner", ønskede at bringe den frem i lyset, til glæde for borgere og gæster i kommunen.

 

Det lykkedes "Hyllingebjergstenens venner", Folkemuseet i Hillerød og Bibliotekerne i Halsnæs Kommune, at realisere et projekt, som opfylder de klimamæssige og sikkerhedsmæssige krav til opbevaring af Hyllingebjergstenen. Stenen kan derfor ses i Frederiksværk Biblioteks forhal.

Sidst ændret:

torsdag, 14. juli, 2022 - 13:55