Kirker i Halsnæs
I Halsnæs er det flere kirker med spændende historie. Ud over at kirkerne har en spændende historie, er de også aktive og levende kultursteder. Søndagsgudstjenester, koncerter, teaterforestillinger og meget andet kan opleves i de smukke kirkerum.
Ølsted Kirke
I midten af det 12. årh. rejstes en kirke i Ølsted af natursten. Den indeholdt ” skibet” og et smallere kor.
Det er sandsynligvis taget i brug i år 1153 under kongerne Svend og Knud. Noget senere blev skibet udvidet mod vest og omkring midten af det 15. årh. blev det udvidet mod øst. Hvælvinger afløste det tidligere lofter af træ. Sakristiet blev indrettet bag alteret i forlængelsen af koret. Våbenhuse blev tilføjet foran dørene i nord og syd. Ca. 1590 blev tårnet bygget over forlængelsen i vest.
Man kan udvendigt tydeligt se de forskellige stilarter og byggematerialer, der er brugt gennem tiderne. Indvendigt ses rester af kalkmalerier, bl. a. et portræt af en adelskvinde, Lene Viffert, til den forsvundne herregård Hagelsemagle. Et lille trefløjet sidealter er sandsynligvis fra samme gård.
Alteret er fra renæssancen, sandsynligvis 1620, og indeholder 4 små malerier fra det gamle og ny testamente. Prædikestolen og lydhimmelen er fra samme periode med Chr. 4.s monogram øverst.
Stolestaderne med låger er fra 1610 har tre forskellige udskæringer efter stand og med de fineste ved alteret.
I tårnet findes 2 klokker, hvor den store er fra 1590 og støbt af Dalgeber, den mindre er fra 1766 og støbt i Frederiksværk med Chr. 7.s navnetræk.
Skrevet af Carl Jensen, Kirkeværge
Kregme Kirke
Kregme Kirke ligger smukt på en stejl banke mellem Roskilde fjord og Arresø, og den står som et vartegn, højt hævet i terrænet, når man nærmer sig Kregme. Den ældste del af kirken er fra 1150 og bygget af kampesten. Dengang var det en lille lav bygning, og der har antagelig stået en klokkestabel af træ udenfor.
Derefter blev der i kommende århundrede bygget videre med røde teglsten. Kirken blev forlænget mod vest, vinduerne blev gjort større, skib og kor og det tilføjede våbenhus fik gavle med kamtakker og blændinger, og omkring år 1500 kom tårnet til. Det blev af terrænhensyn lagt på nordsiden af koret, og Kregme kirke har derved fået sit eget særlige præg med tårnet østvendt, som en af de få kirker med ikke vestvendte kirketårn. Kirkeklokkerne er fra 1649 og 1722.
Når man træder ind i kirken fanges øjet af et stort farvestrålende vindue bag alteret. Ved kirkens jubilæum i 1950, blev kirkens indre restaureret, den gamle altertavle (fra 1844) blev hængt op ude i sakristiet, og en stor rundblænding i korets øst gavl blev åben og forsynet med et glasmaleri. Det forestiller Kristus om verdensdommer. I det sydlige vindue i koret, samt et vindue ved prædikestolen, er der ligeledes indsat glasmalerier. Malerierne er udført af kunstmaler Johan Thomas Skovgaard, (1888-1977), søn af maleren Joakim Skovgaard, der er kendt for sin udsmykning af Viborg Domkirke. – Ved restaureringen fik kirken et nyt alterbord af granit .I 1886 fandt man kalkmalerier, men de er blev overhvidtet med undtagelse af en romansk fremstilling af barnemordet i Bethlehem (på nordsiden af koret). Prædikestolen er udført i barok fra 1646, og Degnestolen er fra 1560.
På kirkens sydvæg hænger en tavle med et langt mindedigt, forfattet af præsten Gert Albertsen Schumacher (en slægtning til Peder Griffenfeld) i anledning af hans forflyttelse til Helsingør 1671.
Ligeledes er der en mindetavle over faldne soldater fra Kregme sogn 1850 og 1864.
Med sin smukke beliggenhed, sit maleriske ydre og lyse festlige indre, - samt den smukke udsigt fra kirkegården mod Arresø, er et besøg i Kregme kirke altid en oplevelse!
Torup Kirke
Under et udgravningsarbejde på Torup Kirkegård, stødte man på resterne af en kolossal, rund stensætning, indenfor hvilken, der fandtes tydelige spor af aske – en omstændighed, der støttede den opfattelse blandt forskere, at navnet Torup står i forbindelse med gudenavnet Thor. Andre mener imidlertid, at navnet skulle være afledt af Towes-Thorp (på nogle gamle kort kan man læse Toverup).
I 1100-tallet opførtes på den gamle offerplads den kirke, der endnu står, og hvis ældste mure, som er en del af sydmuren omkring våbenhuset, stammer fra opførelsestiden. Endvidere er der på hver side af våbenhuset to oprindelige romanske vinduer.
Tårnet er fra omkring 1200, og på sydsiden ses en tilmuret indgang, ligesom der inde i tårnet er en indvendig trappeopgang, som ca. 300 år senere blev afløst af et udvendigt trappehus på nordsiden. Efter en brand blev tårnet delvist ny opført i 1839. Klokkerne er fra 1747 og 1866.
Indvendig ved det ene romanske vindue ses velbevarede kalkmalerier fra omkring 1250. De forestiller Hellig Olav og en af hans svende, samt uddrivelsen af paradiset. I koret er også antydet kalkmalerier og over den tilmurede indgang i tårnrummet er der en frise fra den første periode.
Resterne af inventar fra den katolske tid, bl.a. en udskåret madonna med barnet, og frise fra pulpitur befinder sig i sideskibet.
Krucifikset er enestående i Nordeuropa. Ansigtet bærer semitiske træk. Under en restaurering fandt man i hovedskallen en seddel med kunstnerens navn samt årstallet for dets udførelse – 1320.
Krucifikset har tidligere været anbragt i korbuen, men har efterfølgende fået pladsen over alteret.
I en periode har Constantin Hansens maleri, der forestiller Jesus, der velsigner børnene, udgjort altertavlen. Maleriet er nu anbragt ved den gamle granitdøbefont, og det lille billede ved siden af, er en skitse til barnet på armen.
Prædikestolen er fra 1620, og bænkene fra 1627-28 og degnestolen, som nu står forrest i tårnrummet, er fra 1560.
Dørene ved de forreste bænke i begge sider har fået fjernet flere lag maling og er ført tilbage til deres oprindelige udseende.
Indgangsdøren er fra middelalderen og pengeblokken er fra 1629.
Alterkalken blev i 1651 fremstillet til Hillerød kirke, men da denne kort forinden var blæst omkuld, kom kalken til Frederiksborg Slotskirke, og i 1720 blev der mageskifte mellem Slotskirken og Torup kirke, idet den daværende alterkalk, som nu er i Frederiksborg Slotskirke blev anset for at være for fin til Torup kirke.
Orlogsfregatten ”NEPTUN” er iflg. kirkens protokol skænket af en af sognets fiskere i begyndelsen af 1800-tallet.
Tilbygningen mod nord er fra 1746. Den er opført af kongen til brug for ryttersoldaterne, som var stationeret i omegnen.
I øst væggen er indmuret en lig sten fra 1535, over Kirstine Skave og hendes søn, Niels Trolle, en bror til Herluf Trolle. Kong Frederik d. 2. mageskiftede med Niels Trolle, så denne fik Bråde Hovedgård (senere Holsteinborg) og Halsnæs kom derved under kronen.
Kirken er blevet restaureret i 1950’ne, i 1971-72 og senest i 1987-88, hvor hele taget blev fornyet, og sideskibets indvendige loft blev ført tilbage til sit oprindelige udseende. Desuden blev der udskiftet ca. 6000 sten samt et stort antal murankre i tårnet.
Den lille syvarmede lysestage i sideskibet er skænket af Clara og Hans Christensen i 2000.
Dåbskanden i tin er skænket af Lilli Raaschou i 2001.
Dåbsæbletræet, der er placeret i sideskibet, fortæller os om de børn, der er døbt i kirken indenfor de sidste måneder. Når træet er fyldt op, bliver stofæblerne ”plukket” og sendt til børnene.
Støbejernskorset i hjertefacon med to engle, stjerner, sommerfugl og timeglas blev restaureret i 1999. Det har tidligere stået på kirkegården.
Fra Torup Sogns hjemmeside.
Lynæs Kirke
Lynæs kirke er indviet den 8. september 1901. Kirken er tegnet af arkitekt Andreas Clemmesen. Den blev bevilget på Finansloven 1898 - 99 for 18.500 kr.
Arkitekt Andreas Clemmesen har ved valget af byggemateriale taget hensyn til, at kirken skulle placeres på det øde og vejrbidte, men smukke lyngklædte areal.
På det tidspunkt var arkitekturen stærkt påvirket af en interesse for middelalderens bygningskunst og for tårnets vedkommende antagelig direkte inspireret af Tveje Merløse Kirkes tårne.
Arkitekt Andreas Clemmesen valgte at lade kirken opføre i kløvet kampesten.
Ved at anvende kløvsten til alle udvendige facetter, opnåede han en rustik karakter, der nøje harmonerede med det øde terræn og med havet og solen.
Clemmesens bygning består af kor og skib samt våbenhus i syd og tårn i nord.
I 1944 opførte arkitekt Adam Møller sakristiet. 1958-59 udvidede arkitekt Rolf Graae koret til dobbelt størrelse og tilføjede sideskib og kapel. Udvidelsen betød ca. 150 siddepladser mere. Således er Lynæs kirke med 350 faste pladser, blevet kaldt: ”Katedralen blandt landsbykirker”.
Alterskranken, den murede prædikestol med træbaldakin og de løse bænke af eg, er ligeledes fra ombygningen i 1958-59.
Døbefonden af kalksten er fra kirkens opførelse.
Alterbordet er af Ølandskalk. Derover hænger et egetræskrucifiks af Axel Poulsen fra 1944. Alterstagerne er fra 1724 af ukendt herkomst.
Kirkens altersølv er fremstillet fra 1714-1724 og skænket af Marine ministeriet i 1894 til Ministeriet for ”kirke og undervisningsvæsen” som overdrog skibssølv til fattige kirker i landet. Dette kom så Lynæs Kirke til gode ved indvielsen i 1901.
Maleriet ved døbefonten, der forestiller en engel med barn, er udført i 1903 af Cilius Andersen.
Midt i kirkens skib hænger kirkeskibet ”Marie”.
”Lynæs-jollen” i sideskibet er en tro kopi af den meget populære og sødygtige jolle af samme navn.
Bådebygger Christian Madsen, Lynæs skænkede denne gave i anledning af kirkens 80 årsdag i 1981.
Orglet med 23 stemmer er ”Opus 64” fra Gunnar Fabricius Husteds orgelbyggeri i Fredensborg, og er indviet 30. juni 1996.
Da kirken fyldte 100 år i 2001, blev der samlet penge ind til en jubilæumsgave. For disse midler blev der indkøbt en lysglobe i smedejern.
Dåbsæbletræet fortæller os om de børn, der er døbte i kirken indenfor de sidste måneder. Når træet er fyldt op, bliver stofæblerne ”plukket” og sendt til børnene.
På kirkegården er opført en mur til minde om omkomne fiskere og søfolk. Foran mindemuren står Svend Lindharts smukke bronze skulptur af moderen med barnet, der spejder ud over havet.
Fra Torup Sogns hjemmeside.
Vinderød Kirke
Vinderød Kirke ligger i Vinderød nordøst for Frederiksværk i Halsnæs Kommune med udsigt over Arresø. Kirken er bygget i 1883 efter tegning af Ove Petersen. Der har på stedet ligget både en middelalderkirke og den classenske gravkirke 1795-1883, hvoraf Johan Frederik Classens gravkapel er bevaret fra kirken opført i 1795.
I kirken findes en marmorsarkofag udført af af Johannes Wiedewelt med de jordiske rester af Johan Frederik Classen. Også Peter Hersleb Classen den yngre er begravet her.
De tidligste kilder er fra 1389, da Roskildebispen henlagde sognets bispetiende til Sankt Laurentii kapel i Roskilde.
Efter anlæg i 1728 af kanalen mellem Arresø og Roskilde Fjord øgedes menigheden og igen efter kanonværkets anlæggelse i 1756 og navngivningen af Frederiksværk.
Ejeren af kanonværket Johan Frederik Classen døde i 1792, og kirken blev købt af hans fideikommis' (Det Classenske Fideicommis) på den betingelse, at kongen beholdt kaldsretten, og kirken forsynedes med en passende tilbygning. I 1794 blev bygningen stillet til rådighed for entreprenøren, hofarkitekt Andreas Kirkerup, da den skulle nedtages og en ny opføres efter planer af konferensråd Peter Hersleb Classen den ældre, bror til J.F. Classen. (Kilde: Wikipedia.dk)
Sidst ændret:
onsdag, 20. juli, 2022 - 14:12