Når du besøger Knud Rasmussens hus forstår du, hvorfor han valgte at bygge sit sommer- og arbejdshus netop her. Huset ligger tæt ved Spodsbjerg Fyr, hvor omgivelserne er fredfyldte, og til alle sider kan man se Kattegat brede sig ud. Et ideelt sted til fordybelse for en naturelsker, og det var da også her Knud Rasmussen forberedte sig til flere af sine ekspeditioner. Kombinér et besøg på museet med en picnic i de smukke omgivelser.
Huset er bestemt også en seværdighed i sig selv. Det blev tegnet af den fremtrædende arkitekt Helge Bojsen-Møller og fyldt med grønlandsk kunst og effekter, som Knud Rasmussen bragte med hjem fra sine ekspeditioner.
I huset kan du opleve skiftende udstillinger, der har relation til Knud Rasmussen og Grønland og i museumsbutikken kan du købe grønlandsk kunsthåndværk, souvenirer, bøger om Knud Rasmussen og Grønland mm.
Der er pt. overvejelser om at bygge et nyt Knud Rasmussen Museum og Arktisk oplevelsescenter i Hundested, men indtil da er hans hus bestemt et besøg værd.
Knud Rasmussens fødselsdag d. 7. juni er naturligvis en festdag i Hundested – ja, i hele Halsnæs Kommune flages der på denne dag. På Grønlands Nationaldag hvert år d. 21. juni danner Knud Rasmussens Hus ramme om fejringen med taler, sang og musik.
Sidst ændret:
fredag, 15. juli, 2022 - 11:42
Mere information
Coverfoto: Bertil Nyenstad
Adresse
Knud Rasmussens Vej 9
3390 Hundested
tlf. 47 72 06 05
Åbningstider
Fra påske til efterårsferien (uge 42) tirsdag-søndag fra 11-16. Entréen på 60 kr. dækker også et besøg på Krudtværket i Frederiksværk samme dag.